Spis tomater og undgå kræft

Klogkost.dk

10 år siden

|

04/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det viser en undersøgelse, hvor forskere fra universiteterne i Bristol, Cambridge og Oxford har sammenlignet kost og livsstil hos 1.803 mænd med prostatakræft med 12.005 kræftfrie mænd. Alle mellem 50 og 69 år.

Prostataen eller blærehalskirtlen er placeret lige bag urinrøret hos mænd og danner den væske, som ved udløsning transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder.

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i Danmark og størstedelen af den vestlige verden og menes at hænge sammen med en vestlig livsstil, hvor især kosten er i fokus. Undersøgelsen føjer sig til flere andre undersøgelser, der også har vist at tomater kan påvirke risikoen for brystkræft hos kvinder.

Læs også: Derfor udvikler nogle kvinder aggressiv brystkræft 

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention, har især set på tre kostkomponenter - selen, calcium og fødevarer rige på lycopen - der tidligere har vist sig at have indflydelse på risikoen for prostatakræft.

Og undersøgelsen bekræftede, at mænd, der indtog mest af disse tre kostbestanddele, havde en lavere risiko for prostatakræft.

Læs også: Så meget øger overvægt din kræftrisiko 

Tomater og tomatprodukter - som tomatsaft og baked beans - viste sig at være mest gavnligt, med en 18 procent reduktion af risikoen for mænd, der spiser mere end 10 portioner om ugen. Dette menes at være på grund af lycopen, der er en antioxidant, som bekæmper toksiner, der kan forårsage DNA- og celleskader.

Læs også: 8 vigtige grunde til at spise tomater dagligt 

"Vores resultater tyder på, at tomater kan være vigtige i forebyggelsen af prostatakræft. Der er dog brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte vores resultater. Mænd bør stadig spise en bred vifte af frugt og grøntsager, holde en sund vægt og være aktive," siger Vanessa Er fra School of Social and Community Medicine at the University of Bristol and Bristol Nutrition.