Spis fisk under graviditeten og undgå astma hos dit barn

Emma Kirstine Kejser

11 år siden

|

13/03/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 

Det er omfattende dansk forskning, som har vist, at de kvinder som har spist fisk flere gange om ugen under graviditeten, har født børn, der har lavere risiko for at få astma senere i livet.

- Hvis moren har spist meget fisk efter danske standarder, så ser det ud til, at barnet har omkring 30 procents mindre risiko for at have astma i 7-års alderen i forhold til gravide, der slet ikke har spist fisk, siger professor Sjurdur Frodi Olsen fra Statens Serum Institut, skriver Dr.dk.

Sjurdur Frodi Olsen er leder af en forskergruppe, der i tre år har forsket i, hvilke påvirkninger, som har betydning for barnets sundhed.

Forskerne ved endnu ikke nøjagtigt hvorfor, at fisk har så stor en virkning på forebyggelse af astma og allergi. Men teorier går på, at det er fiskenes omega-3 fedtsyrer, som kan påvirke de stoffer i kroppen, der bekæmper betændelse.

Flere gravide har før i tiden været bange for at spise fisk, da fisk har haft ry for, at indeholde kviksølv. Men det er kun hos større rovfisk, som for eksempel sværdfisken, at man kan finde farligt kviksølv.