Spanske medier er i ekstase over spansk CL-finale

admin

10 år siden

|

01/05/2014

Dagens topnyheder

Et Madrid-derby i en Champions League-finale.

Fantastisk, skriver de spanske medier torsdag, efter at Atlético Madrid onsdag aften spillede sig i finalen mod Real Madrid med en 3-1-udesejr over Chelsea.

- Fantastiske Atlético, et historisk derby, lyder det i avisen AS.

I samtlige aviser var Madrid-triumfen på forsiden.

- Skønne nyheder for spansk fodbold, lød det i El Pais, mens ABC konsternerede:

- Dette er det rette udfald for at have to hold med så høj kvalitet.

Finalen spilles i Lissabon 24. maj. Den seneste rent spanske Champions League-finale blev spillet i 2000, da Real Madrid bankede Valencia med 3-0 i Paris.

Real Madrid-træner Carlo Ancelotti ser frem til finalen mod bysbørnene.

- Atlético fortjener at være i finalen, fordi de spillede bedre end Chelsea. Folk i Madrid er glade for, at finalen er et derby. Der er ingen favorit. Atlético er i storform, så alt kan se, siger Ancelotti.

/ritzau/