Nu skal vi til det igen - det som nogle elsker og andre hader: Sommertid. Urene skal natten til søndag stilles en time frem. Det officielle tidspunkt for overgangen er klokken 02, hvor urviseren skal drejes frem til klokken 03.
Der bliver altså taget en time fra os, men den kommer igen, når sommertiden slutter den sidste søndag i oktober.
Der er dem, der elsker det: Udsigten til pludselig at få en times længere lys om aftenen. Og dem, der hader det. Sidstnævnte er Landsforeningen Mod Sommertid, der de seneste 14 år har kæmpet mod det, foreningen kalder "tidsbøvlet".
Sommertiden blev indført i EU i 1980 for at spare på energien - især elektriciteten, og EU har da også gentagne gange fastslået, at "sommertiden bidrager til at bruge mindre energi, idet der bruges mindre elektricitet til belysning, fordi det er lysere om aftenen".
I USA har forskere over fire år studeret de helbredsmæssige konsekvenserne af, at vi laver om på tiden og på et enkelt døgn mister en time.
Undersøgelsen, der er foretaget på hospitaler i Michigan, viser ifølge nyhedsbureauet AFP, at antallet af hjertetilfælde stiger om mandagen, efter at urene blev stillet frem natten til søndag.
Der var 25 procent stigning i antallet af hjerteanfald om mandagen efter omstillingen blandt den undersøgte gruppe. Til gengæld var der en nedgang på 21 procent i dagene efter, at urene blev stillet tilbage til normaltid og døgnet gav en ekstra times søvn.
Lederen bag undersøgelsen Amneet Sandhu, der har et kardiologi-stipendiat ved University of Colorado i Denver, siger, at det tyder på, at især følsomme folk reagerer.
- Det kan være, at vi som mennesker er meget følsomme over for tabet af selv en times søvn. Det kan betyde at folk, der i forvejen er sårbare over for hjertesygdomme kan være i større risiko lige efter pludselige ændringer i tiden, siger Sandhu.
Forskerne vil nu undersøge en tilsvarende gruppe patienter på Hawaii og i staten Arizona, som ikke har sommertid.
/ritzau/AFP
