I 2015 gennemførte Arbejdstilsynet en særlig indsats for at undersøge socialrådgiveres psykiske arbejdsforhold. Her fik en tredjedel af socialrådgivernes arbejdspladser et påbud om at ændre arbejdsforholdene, fordi de ikke overholdt reglerne.
Det viser en statusrapport over indsatsen.
Arbejdstilsynet har undersøgt 141 arbejdspladser, og 47 af stederne har Arbejdstilsynet efterladt et påbud.
Et flertal af påbuddene drejer sig om store arbejdsmængder og tidspres, men i 16 tilfældene er der tale om vold og traumatiske hændelser.
- Medarbejderne oplyser, at de cirka en-to gange per uge bliver udsat for hændelser med krænkende eller truende udtalelser fra borgerne, skriver Arbejdstilsynet i et af påbuddene.
Samtidig forbindes flere af Arbejdstilsynets påbud med øget psykisk arbejdspres efter kontanthjælpsreformen. Det viser aktindsigter, som socialrådgivernes fagforbund har fået.
- Tonen er blevet meget grovere blandt de stadigt mere lovgivningsmæssigt pressede borgere, skriver Arbejdstilsynet i et af påbuddene.
- Flere i medarbejdergruppen er "på vagt" og har en "indre uro" i løbet af arbejdsdagen. Nogle kan "have en knude i maven" og være "berøringsangste", når de skal have samtaler med borgere, de er utrygge ved.
Formanden for Socialrådgiverne, Majbrit Berlau, mener, at arbejdsforholdene for socialrådgiverne vil forværres i takt med indførslen af kontanthjælpsloftet.
- Når ydelserne sættes ned, reagerer borgerne med bekymring og vrede, og så stiger risikoen for trusler og vold mod socialrådgivere, siger hun.
- Det er ikke et arbejdsvilkår, man bør have i dagens Danmark, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at kommunerne sørger for at overholde arbejdsmiljøloven og sætte ind med den bedst mulige forebyggelse og håndtering af vold og trusler.
/ritzau/
