Hver anden flygtning skal i arbejde. Det er det mål, regeringen sigter efter med de trepartsforhandlinger, der er skudt i gang torsdag. I dag er det kun hver tredje flygtning, der forsørger sig selv efter tre års integrationsindsats.
Og spørger man hos nogle af dem, der til daglig arbejder med at få flygtningene i gang i det danske samfund, socialrådgiverne, så er det bestemt ikke et urealistisk mål, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat op.
- Der er ikke nogen tvivl om, at en rigtig stor del af de flygtninge, vi får i dag, både kan og vil arbejde, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Hun understreger, at det forudsætter, at der er arbejde at få. Det er ifølge hende det allerstørste problem i dag.
Forud for trepartsforhandlingerne har regeringen også fremlagt et andet tal som bekymrende, nemlig at kun tre procent af de flygtninge, der kommer ud i kommunerne, bliver erklæret jobparate.
Men ifølge Majbrit Berlau skal det bestemt ikke tages som udtryk for, at kun tre procent af flygtningene er i stand til at bestride et job.
- Det er Systemdanmark, der møder virkeligheden. Der er faktisk mange flygtninge, der både gerne vil have et job og også kunne bestride et, hvis de kunne få et, siger hun.
- Men de er ikke klar til at være arbejdsløse i det danske arbejdsløshedssystem, for der skal man kunne skrive dansk og logge sig ind i Jobnet og skrive sit cv. Og det er jo ikke realistisk, at folk klan det efter ganske få uger i Danmark.
- Så de er sådan set parate til at få et job, men de er ikke parate til at være arbejdsløse, lyder det fra socialrådgiverformanden.
Hun pointerer, at selv om en flygtning ikke får stemplet "jobparat" men kun "aktivitetsparat", så kan de godt komme i virksomhedspraktik og lignende.
/ritzau/
