- Det er helt afgørende for politik, at vi kan finde ud af at tale med hinanden. Jeg oplever Folkemødet som en ny og mere åbenhjertig samtale, der er med til at forandre dansk politik til det bedre.
Sådan sagde den radikale politiker Ida Auken, da hun i 2015 modtog den såkaldte Dialogpris.
Den gives til en politiker, der 'går i reel dialog med andre deltagere på Folkemødet'.
Men ved Folkemødet, der i år løber af stablen fra den 16. til den 19. juni, er det langt fra er politikerne, som fylder mest.
Embedsmændenes fest
Aktindsigter opnået af Journalista.dk og bearbejdet i samarbejde med Folkets.dk viser i stedet, at det i meget høj grad er embedsmændene, som på skatteydernes regning drager til Bornholm – mens politikerne bliver hjemme.
Eksempelvis brugte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015 221.269 kroner på Folkemødet, mens Danmarks Tekniske Universitet fandt 377.280 kroner på budgettet.
Blandt årsagerne til Danmarks Tekniske Universitets store udgifter var, at man betalte tv-journalisten Martin Breum 54.265 kroner, for at agere ordstyrer under nogle af universitetets debatter.
Derved var han en af de mange kendte journalister, som hentede store biindtægter på solskinsøen.
En anden var Clement Kjersgaard, der fast har optrådt for forskellige offentlige organisationer: Blandt dem Statsbiblioteket, som tidligere har serveret fadøl for besøgende på en til lejligheden opstillet læsesal, hvis regning i 2015 lød på 40.000 kroner, så de kunne benytte en af DR's største stjerner som ordstyrer.
Dagens.dk har desuden tidligere kunne berette i et samarbejde med Journalista.dk, at udgifterne til Folkemødet steg voldsomt mellem år 2013 og 2014: Nemlig med hele 36,6 procent.
Læs også: Udgifter til Folkemødet er eksploderet: Champagne, gaver og privatfly på skatteborgernes regning
Overfor Folkets.dk forklarer Søren Højgaard Mørup, juraprofessor ved Aarhus Universitet, at der er meget vide rammer for, hvad offentlige myndigheder kan bruge på eksempelvis Folkemødet:
- Det er vanskeligt generelt set at opstille retningslinjer for, hvor meget en offentlig myndighed må bruge på repræsentation. Dog gælder det, at det skal være sagligt at afholde udgiften, ligesom der skal være et rimeligt forhold mellem formål og udgifter.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
