Snart kan du se Søren Pape på skærmen: Medvirker i ny rockerdokumentar

Kamille Isaksen

19 uger siden

|

09/08/2024
Nyheder
Foto: Andreas Houmann / Pressefoto
Dokumentaren får premiere den 9. august.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ny dokumentarserie tager os med bag kulisserne i det hårdkogte rocker- og bandemiljø i Danmark, hvor seerne får et unikt indblik i rockerklubben Comanches, tidligere kendt som Satudarah. 

Dokumentaren giver et sjældent kig ind i en verden præget af vold, magt og broderskab, og så bliver det også et gensyn med den afdøde tidligere minister, Søren Pape. 

Serien, der består af otte afsnit, følger rockerklubben Comanches MC både i Danmark og udlandet, herunder deres afdeling i Marbella, Spanien, samt et højtstående medlem, der i øjeblikket afsoner en fængselsstraf. 

Sådan skriver Digitalt.tv

Dokumentaren går tæt på klubbens medlemmer og deres livsstil, hvor temaer som loyalitet, fællesskab og organiseret kriminalitet bliver belyst.

Flere kendte ansigter blandt

I et afsnit får seerne mulighed for at opleve samtaler i et musikstudie på Amager, hvor blandt andre rapperen A’typisk, bokseren Patrick Nielsen og den tidligere HA’er Phillip Nielsen deltager. 

Disse personer er alle en del af Comanches, og de deler deres perspektiver på, hvad det vil sige at være en del af en organisation, hvor broderskab og loyalitet er i centrum, men hvor vold og kriminalitet også er en uundgåelig del af tilværelsen.

Dokumentarserien, med titlen 'Brutalt Broderskab – Comanches', bringer en række forskellige stemmer i spil. 

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen, nuværende justitsminister Peter Hummelgaard, tidligere leder af Nationalt Efterforskningscenter (NSK) Michael Ask og flere andre eksperter og tidligere rockere giver deres indsigter. 

Har overgået de traditionelle rockergrupper

Allan Beier, en tidligere efterforsker med mange års erfaring i at overvåge de store rockerklubber i Danmark, understreger i dokumentaren, hvor betydningsfuld Comanches er blevet. 

Han bemærker, at de har overgået de mere traditionelle rockergrupper som Hells Angels og Bandidos i både magt og indflydelse.

Journalist og producent Tine Røgind, der står bag serien, forklarer, at det har været en udfordring, men også en mulighed, at få adgang til denne ellers lukkede verden. 

"Vi har mødt dem med kritiske spørgsmål, og de har valgt at svare på dem. Det er op til seerne at vurdere troværdigheden af deres fortællinger," siger hun.

'Brutalt Broderskab – Comanches' har premiere den 9. august 2024 på Max.