Danskere, der befandt sig udenfor natten til mandag, har langt de fleste steder haft et godt udsyn til måneformørkelsen.
Det fortæller Mogens Rønnebæk, meteorolog ved DMI.
- Det var været temmelig godt over det meste af landet. Enkelte steder har vi haft nogle drivende skyer - for eksempel ved Esbjerg og Varde, siger han til Ritzau.
Derudover har der været tågebanker, men ikke værre, at man har kunnet se igennem tågen, vurderer han.
En af de personer, der ikke tilbragte natten i sengen, er astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.
- Her i Hvidovre, hvor jeg er, var det klart vejr. Det var en meget mørk formørkelse med en antydning af orange. Det var meget smukt, siger han til Ritzau.
Formørkelsen begyndte klokken 3.07. Den mest interessante del, den totale fase af måneformørkelsen, begyndte klokken 4.11 (i København). Da stod Månen omtrent 20 grader over horisonten mod sydvest.
Forud for supermånen, som den er blevet kaldt på grund af formørkelsens sammenfald med fuldmånen, er den også blevet kaldt blodmåne.
- Men det var ikke en såkaldt blodmåne, som den var blevet solgt som. Det har givet folk et indtryk af, at man kunne forvente en meget, meget rød måne, hvilket var forkert, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
- Folk, der har fået det indtryk, vil nok føle sig en lille smule snydt.
- En måneformørkelse kan komme i alle farver og nuancer - lige fra lysende orange til en nyskoldet pattegris. Men det kommer an på mange ting, og det er ikke let præcis at forudsige, siger han til Ritzau.
Det er Jordens skygge, der forårsager totale måneformørkelser. Når fuldmånen glider gennem jordskyggen, bliver den badet i et orange eller kobberrødt lys.
Det skyldes, at Jordens atmosfære afbøjer og filtrerer solens lys og kun slipper den røde del af lysstrålerne igennem, så de rammer Månen.
/ritzau/
