Skruk skuespillerinde: Jeg er desperat

admin

450 uger siden

|

09/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det eneste, der vokser i Olivia Wilde for tiden, er frustrationen over de to manglende streger på graviditetstesten.

Selv om den 32-årige filmstjerne fik sønnen Otis Alexander med skuespillerkæresten Jason Sudeikis i april 2014, er skuespillerinden allerede sindssyg skruk efter flere små rollinger.

- Jeg er desperat efter at få flere børn, erkender hun i et interview med magasinet People.

- Jeg elsker mine søskende, og Jasons søskende er også fantastiske, så jo flere børn des bedre, lyder det fra hende.

Som blot 19-årig giftede skuespillerinden sig med den italienske filmskaber Tao Ruspoli, men efter otte års ægteskab gik de fra hinanden i 2011, hvorefter Wilde kort tid efter mødte Sudeikis, og siden er det gået stærkt for det nye par.

Ifølge skuespillerinden selv er lille Otis, der fylder to år den 20. april, mere end klar til at dele sit legetøj med en ny i flokken.

- Han elsker babyer. Han har en dukke, som han bærer rundt på. Enten bruger han den som en hammer eller som en baby, joker hun i interviewet.

Olivia Wilde spiller i øjeblikket over for danske Birgitte Hjort Sørensen i tv-serien "Vinyl", som mesterinstruktøren Martin Scorsese står bag.

/ritzau/FOKUS