Flere skoler er ifølge Berlingske i gang med at benytte de muligheder, der ligger i folkeskolereformens paragraf 16b, til at gøre skoledagen kortere for eleverne.
Forslaget har modtaget ros fra flere sider inklusiv fra undervisningsministeren. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, kan også se fordelene ved at gøre skoledagen kortere.
- Det kan give lidt luft i skemaet, så lærerne har mere tid til at mødes og forberede sig. Jeg tænker, at det er derfor, man gør det sådan, siger han til Ritzau.
En af måderne, hvorpå skolerne kan gøre skoledagen kortere, er ved at gennemføre noget af den understøttede undervisning med både en lærer og en pædagog i klasseværelset.
Det betyder dog ikke, at kravene til hvad eleverne skal nå bliver færre, blot fordi tiden til at udføre det bliver mindre, understreger Claus Hjortdal.
- For eksempel i den understøttede undervisning er der stadigvæk de samme krav til ud-af-huset-aktiviteter, selv om man laver dobbeltlærertimer. På den konto er intet forandret. Det skal skolelederne og kommunerne være opmærksomme på, siger han.
Claus Hjortdal forudser dog ikke, at den kortere skoledag kan betyde, at der bliver flere ressourcer til rådighed på den enkelte skole.
- Omkostningen er mindst det samme. Gør man det for de små elever, så bliver omkostningerne større, fordi der skal pædagogtid ind, siger han.
- Man kan ikke gøre det for at spare midler på den måde. Man kan give lidt luft i skemaet, så lærerne kan forberede sig.
Skolernes forsøg med at gøre skoledagen kortere kommer blandt andet som et resultat af, at undervisningsministeriet har udsendt et såkaldt "hyrdebrev," hvori ministeriet forklarer nogle af mulighederne i paragraf 16b.
/ritzau/
