Letlands premierminister, Valdis Dombrovskis, hævede symbolsk en ny, sprød euro-seddel, mens nattehimlen over Riga var lyst op af festfyrværkeri, der bragede det nye år ind for Riga, som ved årsskiftet blev medlem af eurozonen.
- Det er en kæmpe mulighed for Letlands økonomiske udvikling, sagde han til tusindvis af mennesker i den centrale del af den lettiske hovedstad.
Han insisterede på, at den baltiske stats fremtidige udvikling afhænger af, at der fastholdes en "ansvarlig" politik med balance i økonomien.
Men der er i befolkningen dyb skepsis over for den fælles europæiske valuta, som mange frygter vil medføre prisstigninger.
- Jeg er imod euroen. Dette er ikke nogen lykkelig dag. Vi skulle have beholdt vores valuta latten. Euroen er ikke vores, siger den 40-årige Zaneta Smirnova til AFP.
Letlands to millioner indbyggere har længe levet med store nedskæringer, da regeringen ikke ønskede at devaluere den lettiske lat. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse er næsten 60 procent af letterne imod euroen.
Letlands økonomi har været stærkt svingende i de seneste år. For omkring 10 år siden var landets økonomiske vækst på over 10 procent, men det er gået stærkt tilbage under finanskrisen, hvor bruttonationalproduktet er faldet med næsten 25 procent.
Letlands økonomi bestod ikke EU's eksamen, da nabolandet Estland blev lukket ind i eurozonen i 2011.
Der er heller ikke den store tro på, at regeringen får ret, når den lover større interesse for landet hos udenlandske investorer og mere handel.
For mange letter er det også vemodigt at tage afsked med latten, som i over 20 år har været et symbol på landets uafhængighed af Sovjetunionen.
Nabolandet Litauen ventes at følge efter Letland i 2015, hvor alle de tre baltiske stater så vil være med i eurozonen.
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, kalder optagelsen af Letland for en vigtig europæisk begivenhed og velkomstord og lykønskninger er strømmet ind fra stats- og regeringsledere i de 17 andre euro-lande.
/ritzau/AFP
