Skatteminister melder ud: Dårlig nyhed til boligejere

Mathias Busekist

58 uger siden

|

12/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skatteministeren lagde ikke skjul på, at det langt fra er slut med fejl og forsinkelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danskere er som bekendt frustrerede over Vurderingsstyrelsens nye, foreløbige vurderinger. Desværre er der ikke meget hjælp at hente.

For har man fulgt med i torsdagens samråd om de skæve ejendomsvurderinger, ser ud til at blive værre endnu, idet skatteminister Jeppe Bruus (S) med ét kunne fastslå, at det langt fra er slut med fejl og forsinkelser.

Det skriver B.T.

"Det er et presset system. Det er et højrisikoprojekt. Der er flere ting, der vil blive forsinkede undervejs, end det vi kender til," kom det Jeppe Bruus, som tilføjer:

"Jeg er nødt til at sige, og jeg har sagt det hele vejen igennem – der er de der mediehistorier om, at nu er der endnu en forsinkelse eller forskydning - og ja, der vil komme flere!"

Jeppe Bruus har indtil nu måttet se med fra sidelinjen, mens hele 28 procent af de danske boligejere ikke tror en tøddel på vurderingen, som de har fået fra Vurderingsstyrelsen, viser en dugfrisk undersøgelse, som YouGov har foretaget for B.T.

For at være helt præcis svarer 28 procent af boligejerne, at de "vurderer, at Vurderingsstyrelsens nye, foreløbige vurdering af min bolig skyder mere end plus/minus 20 procent forbi en realistisk salgspris for min bolig".

Derudover kunne en undersøgelse fra DR fra september i år bekræfte, at 35,1 procent af 82.603 boliger havde fået en ny, foreløbig vurdering for 2022, der skød mere end plus/minus 20 procent forbi den pris, som boligerne rent faktisk blev solgt til i første halvår 2022.

En konklusion, som Rasmus Jarlov, der er De Konservatives skatteordfører, var ude at kalde problematisk.

Slutteligt kunne Jeppe Bruus under samrådet fastslå, at otte ud af de 10 boligejere ved overgangen til det nye boligbeskatningssystem 1. januar 2024 vil få en skattelettelse – i alt cirka 10 milliarder kroner.

Det gælder navnlig 68.000 ejendomme, hvor grundværdien er højere end den samlede ejendomsværdi (altså grund med bebyggelse) samt nyopførte huse i dyre boligområder, som i mange tilfælde har fået en for høj ejendomsvurdering.