Sisse Marie: Forfængeligheden kom bag på mig

admin

9 år siden

|

08/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sangerinden Sisse Marie, der til dagligt bor og arbejder i Atlanta, er blandt de ti kendte danskere, der har sagt ja til at deltage i underholdningsshowet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra". 

Og selvom junglen byder på uappetitlige retter og farlige udfordringer, så er det for den blonde sangfugl specielt grænseoverskridende at skulle møde kameraerne med et makeup-frit ansigt.

- Jeg troede faktisk ikke, at jeg gik så meget op i mit ydre udtryk. Men jeg synes, det er grænseoverskridende, at man ikke har makeup på og alligevel er på kamera. Man er lidt nøgen i den situation, siger Sisse Marie.

Hun understreger, at hun ikke er stolt af sin forfængelighed, og hun tror, at oplevelsen i den sydafrikanske jungle vil skubbe til hendes selvopfattelse.

- Jeg forventer, at man faktisk kommer til at mærke, hvordan man egentlig er, når alle lagene bliver skrællet af. Når al ens identitet med tøj og makeup er væk, så er man jo bare sig selv, og det, tror jeg, kommer til at gøre noget ved ens identitet, forklarer hun.

Den 29-årige sangerinde blev kendt, da hun vandt børnenes melodi grand prix i 2001. Efter det arbejdede hun i en periode som model, og så har hun desuden lavet flere store hits med produceren Remee og dj'en Morten Breum.

Det har gjort den blonde dansker til lidt af en kendis flere steder i verden, selvom hun stadig er relativ ukendt i Danmark. Og Sisse Marie havde da også nogle overvejelser omkring programmet, inden hun sagde ja.

- Jeg vil gerne have, at folk kender mig for min musik, for det er det, jeg laver og bruger tid på. Det er selvfølgelig mest i udlandet, så derfor føler jeg, at programmet er et fripas for mig, siger hun og forklarer, at opholdet i junglen ikke skal gavne hendes karriere, men derimod udfordre hende personligt.

Newspaq