Sidste chance for danskerne: Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke når det inden 1. maj

Emil Martesen

33 uger siden

|

29/04/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke når det inden 1.maj.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at sikre dig tusindvis af kroner.

Inden længe siger kalenderen nemlig 1. maj, og selvom det måske ikke lige ringer nogle klokker ved første øjekast, så er det den sidste mulighed for danskerne, der ønsker at sikre tusindvis af kroner i glemte fradrag fra årsopgørelsen for 2020.

Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO, understreger betydningen af datoen for dem, der måske har overset at indberette fradrag som kørselsfradrag, servicefradrag, rejsefradrag eller håndværkerfradrag.

Sådan skriver B.T. via Finans.

"Når det gælder skæringsdatoen 1. maj 2024, bør al opmærksomhed snarere rettes mod årsopgørelsen for 2020, som derefter ikke længere kan ændres, når det gælder glemte fradrag. Og det gælder uanset beløbets størrelse", udtaler han til Finans.

Det sker hvert år, at mange ikke får indberettet alle deres fradrag, og efter den 1. maj 2024 er det ikke længere muligt at foretage ændringer for året 2020.

For dem, der glemmer at indberette, kan det resultere i et betydeligt økonomisk tab, da ændringer i årsopgørelser normalt kun tillades i særlige tilfælde – og fradragene fra 2020 falder uden for denne kategori efter den første maj.

Denne frist gør 1. maj til en vigtig dato, som man ikke må glemme.

Danskerne rådes til hurtigst muligt at få tjekket deres tidligere årsopgørelser for oversete fradrag; der kan nemlig være flere tusinde kroner at hente.