Serie-stjerne i glædesrus: Venter en datter

admin

10 år siden

|

16/05/2014

Dagens topnyheder

Der skal købes lyserøde sager hjemme hos skuespilleren Alyssa Milano, som venter sit andet barn.

I en video, som hun har lagt på sin hjemmeside, afslører hun nemlig, at hun venter en pige.

41-årige Milano er gift med agenten David Bugllari, og parret har i forvejen sønnen Milo Thomas sammen.

- David, Milo og jeg kunne virkelig ikke være mere lykkelige. Vi er så spændte, fortæller skuespilleren i med et glædeshvin i videoen, mens hun holder hånden op for munden i begejstring.

Skuespilleren Alyssa Milano begyndte sin karriere som 8-årig og er kendt fra tv-serierne "Melrose Place" og "Heksene fra Warren Manor".

Milano har tidligere udtalt, at hun er ordblind og lærer sine replikker ved at skrive dem ned, fordi hun har svært ved at læse fra en teleprompter.

I øjeblikket spiller Milano en af hovedrollerne i ABC's tv-serie "Mistresses", som handler om fire veninder, lidenskab, begær og utroskab.   

Newspaq