Flyselskabet Norwegian øger markant på ruten mellem Karup og København. Fra slutningen af oktober vil flyselskabet således gå fra fire til hele seks daglige afgange i hverdagene mellem de to byer.
Den danske indenrigsrute vil i fremtiden blive opereret af et ATR-fly med plads til 66 passagerer, som Norwegian har lejet fra DAT. Flyet erstatter dermed de større fly med plads til over 140 passagerer, der har opereret ruten indtil nu, skriver Norwegian i en pressemeddelelse.
Læs også: På denne tropeø koster en overnatning 360.000 kroner
Når den nye tidstabel træder i kraft, vil Norwegian dække ruten med seks flyvninger, som er fordelt over hele dagen.
Norwegian har fløjet mellem Karup og København siden 6. maj sidste år og er eneste operatør på ruten.