Se billede: Pas på, yoghurten kan eksplodere

Emma Kirstine Kejser

11 år siden

|

08/04/2013

Dagens topnyheder

Hvis du har en pære- banan yoghurt fra Arla med datomærkningen 15. april produceret i Brabrand, så kan du få pengene tilbage, hvis du afleverer den, hvor du har købt den.

Arla har nemlig trukket yoghurten tilbage med ganske god grund. Den smager underligt, og så… Ja, så kan den altså eksplodere.

Årsagen til eksplosionsfaren er en utilsigtet gær, som også får produktet til at lugte surt, og smage dårligt.

Janni Pedersen har lagt billeder op på Arlas Facebook-side, efter hun oplevede produktet eksploderede. I sit indlæg spurgte hun Arla, hvorfor der ikke var blevet informeret bedre, da hun var ret træt af, at hun nu måtte gøre sit køkken rent, efter tre liter yoghurt var eksploderet.