Stormen Bodil har nu så godt fat i Københavns Lufthavne, at SAS nu råder sine flyrejsende til ikke at tage ud i lufthavnen. Alle selskabets afgange er aflyst resten af aftenen.
- Vi anbefaler nu vores kunder om ikke at komme i lufthavnen, siger pressechef i SAS Trine Kromann-Mikkelsen til Ritzau.
Passagerer, der har en flybillet til fredag morgen, skal dog møde op i Kastrup.
- Det er kun i dag, vi siger, at vi ikke flyver mere i dag. Men i morgen bliver et trafikprogram, som er voldsomt påvirket af forsinkelser, siger Trine Kromann-Mikkelsen.
Kort efter klokken 19 torsdag aften valgte Københavns Lufthavne at indstille alle flyafgange fra Kastrup i nogle timer. Det er dog stadig muligt for fly at lande i lufthavne.
/ritzau/