Salatdressing solgt over hele landet trækkes tilbage

Lotte Sørensen

11 år siden

|

13/08/2013

Dagens topnyheder

Der er tale om Svansøs Caesar Dressing på 270 mililiter med holdbarhedsdato mellem 19. april 2014 og 26. april 2014.

Dressingen er blevet solgt i butikker i hele landet. Man har opdaget, at der er luftdannelse og syrning i dressingen, hvilket får dressingen til at lugte syrligt og kan danne et overtryk.

Det er ikke farligt at spise dressingen, men ifølge Fødevarestyrelsen gør mælkesyrebakterierne det uegnet til at spise. Man skal i stedet smide den ud eller levere den tilbage i butikken.

De dressinger, der kaldes tilbage har produktionskoderne 19.04.2014-5; 19.04.2014-6 og 26.04.2014-1.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med