Systemet henvender sig til håndværks- og servicevirksomheder, som ofte benytter betalingsparkering i de større byer.
Når bilen parkeres indtastes p-automatens kode i parkerings-applikationen fra EasyPark, og maksimal tid vælges. Det smarte er, at håndværkeren ikke skal huske at framelde parkeringen igen.
- Når bilen forlader parkeringspladsen stopper parkeringstiden automatisk, og senest 15 sekunder efter nøglen er sat i bilen, standser parkeringen. En SMS-bekræftelse sendes derefter til mobilen, siger Morten Callesen, der er nordisk chef for Navman Wireless, der står bag Fleetfinder.
Morten Callesen fortæller videre, at man i testfasen har afprøvet muligheden for fuldautomatisk parkering via GPS, men der var for mange problemer i den daglige drift, og derfor blev løsningen med, at parkeringen skal startes manuelt, valgt.
På mange parkeringspladser skal man ofte betale for mere tid, end der rent faktisk forbruges, men i dette system, afregnes kun for den forbrugte tid.
Parkeringsløsningen virker på parkeringspladser som er håndteret af EasyPark.
Mere til historien
I efteråret 2013 er der kørt test på systemet med udvalgte kunder. I 2014 vil systemet blive rullet ud på markeder, hvor begge virksomheder er tilstede.