Netflix har åbnet en forunderlig verden af tv-serier og film, men selvom udvalget er stort på streamingtjenesten, kan det være svært at finde rundt.
Tjenesten kategoriserer sit indhold. Det gør det nemt at finde frem til for eksempel “film baseret på bøger” eller andre meget specifikke kategorier. Men der er mange flere lignende kategorier, du ikke har adgang til.
Med et enkelt trick kan du finde dem. Det skriver The Independent.
Det eneste, man skal gøre, er, at indtaste et tal til sidst i adressefeltet. Eksempelvis kan man indtaste netflix.com/browse/genre/2851.
Dette eksempel viser film i kategorien “Visuelt imponerende film for 5-7-årige”.
Du kan selv udforske film og serier på Netflix blot ved at ændre tallene til sidst i adressefeltet.
Der findes også en række sider på nettet, som har samlet lister over links til Netflix-kategorier. Blandt andet Orgres-crypt.com.
Fordi man er nødt til at søge på filmene i adressefeltet, virker tricket kun på Netflix’ hjemmeside. Det betyder, at du ikke kan søge på samme måde, hvis du har tjenesten på dit smart-tv eller en spillekonsol.
Læs også: Han sætter reflekser på indersiden af bildøren - dette trick kan redde din vinter
Til gengæld kan du finde den film, du ønsker at se, via kategorierne og dernæst søge på titlen på eksempelvis dit smart-tv.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: