Når fyre i 30'erne ikke har nogen kæreste, kan der være det være af en million forskellige grunde. Nogle er lige kommet ud af et langvarigt forhold, andre er opslugt af karrieren, nogle er følelsesmæssigt på herrens mark, og andre igen er helt plukkemodne.
Bloggeren Tim Urban beskriver på Huffington Post de mest typiske single fyre i den alder:
Ham med hele pakken
Ham med hele pakken er noget nær perfekt: Han har en god uddannelse, er godt i gang med sin karriere, og han er velklædt. Han træner, elsker at rejse og kan også en ting eller to på en guitar. Trods sine høje ambitioner på arbejdsmarkedet, er han ikke en workaholic - han drømmre om at blive gift og stifte familie.
Hvorfor er en fyr som ham single? Han har simpelthen svært ved at finde pigen, der er lige så perfekt som ham.
Læs også: 22 ting du skal vide før du bliver forlovet
Ham, der er startet forfra
Denne fyr føler, han har fået en ny chance i livet. I størstedelen af hans 20'er har han været fanget i et langvarigt, men ikke særlig lykkeligt forhold. Folk omkring ham har kunnet se, at han ikke var lykkelig, men han og eks-kæresten var sammen så længe, at alle gik ud fra, at de nok skulle blive gift en dag. I stedet tog han mod til sig og gik i gennem et hårdt og smertefuldt brud.
Og nu er han klar. Han kan ikke helt finde ud af at være single, men han har tænkt sig at lære det, og du kan bide dig selv i næsen på, at han skal i byen i aften.
Kvindehaderen
Denne fyr er ikke just kvindernes ven, men han kan sige dig det nøjagtige tal på, hvor mange han har knaldet med - og tallet er trecifret.
Du kender ham godt - det er ham, der klasker dig i røven, når du går forbi ham, ham der råber "så smil dog lidt" efter dig på gaden.
Han havde ret nemt ved at score i sine yngre dage, mens kvinder var i deres "vi tænder arrogante røvhuller"-fase, men nu er det så som så med erobringerne. Hvilket kun får ham til at hade kvinder endnu mere.
Ham der toppede for tidligt
I gymnasiet og på hans uddannelse var han en helt. Han sød og charmerende, dygtig i skolen og til sport, og havde selvfølgelig en dejlig kæreste i sine tidlige 20'er. Men han følte, at der var mere derude for ham og slog op efter et par år.
Men der var ikke mere derude. Det er som om, at folk ikke længere gider snakke om, hvor god han var til fodbold i gymnasietiden. Han odager, at han lige pludselig ikke er alles store idol længere, og han må derfor nødtvungent skrue ned for sine høje standarder.
Læs også: Fire tegn, der ødelægger dit parforhold
Fyren, der endelig er en god fangst
I sine yngre dage var han måske lidt overvægtig og ekstremt nørdet. Nu er han komme ti form, og hans nørderier har mundet ud i en god karriere. Lige pludselig er pigerne vilde med ham - og de forstår ikke, hvordan sådan en vidundelrig fyr kan være så beskeden. Det er han af den simple årsag, at han endnu ikke selv har opdaget, hvor populær han pludselig er blevet.
Han kan dog være på vej ind i en mere uheldig fase, hvor han finder ud af, at han kan sno kvinder om sin lillefinger, og hvor han pludselig vil indhente alt det, han gik glip af som yngre.
Den aggressive dater
Denne fyr forstår bare ikke, hvorfor han endnu ikke er gift og har børn. Således har han en profil på et utal af datingportaler.
I 20'erne var han fyren, der altid havde en kæreste, som så på sine singlevenner med medlidende øjne. Nu er rollerne byttet om, og han mener helt bestemt, at det er hans tur til at blive gift.