Så stoppede rekordstimen på aktiemarkedet

admin

10 år siden

|

14/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag var dagen, hvor den imponerende række af C20 Cap-rekorder og stigninger stoppede - for en stund i hvert fald.

14 dages rekorder i træk og dermed en tangering af en lignende rekordrække fra 1997 sluttede. Men umiddelbart er der ikke lagt op til en markant kursreaktion, hvis man kigger lidt frem.

Det vurderer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

- Jeg ser det som naturligt, at der kommer en reaktion på de hurtige og relativt pæne stigninger, men jeg tror ikke, der er udsigt til markante kursfald, siger han.

Ved handlens start var der, hvis man skulle tro signalerne fra USA og Asien, lagt op til større fald end de 0,1 procent, som C20 Cap-indekset sluttede i.

Således endte indekset i 714,11 - kun 0,87 point fra endnu en rekord.

Der var fald i USA på en procent og i Japan på tre procent natten til tirsdag.

Goldman Sachs havde været ude at sige, at aktierne måske var blevet lidt hårdt prissat, og det sendte USA og Asien ned, skriver Ritzau Finans.

/ritzau/