Novo Nordisk tilbagekalder tre millioner insulinpenne i Europa - heriblandt Danmark - på grund af en produktionsfejl, som betyder risiko for, at patienterne kan få for meget eller for lidt insulin.
* Fejlen kan føre til hypo- eller hyperglykæmi - for lavt eller for højt blodsukker - hos sukkersygepatienterne.
* For højt blodsukker er ifølge forskningschefen i Diabetesforeningen, Malene Bagger ikke det store problem, da det kun kan give problemer med koncentrationen.
* For lavt blodsukker kan være ubehageligt og i ekstreme tilfælde decideret farligt. Man ryster, sveder, kan ikke koncentrere sig, kan blive aggressiv og man skal hjælpes til at få sukker.
- Med ekstremt lavt blodsukker kan du gå i koma. Det vil dog nok ikke ske på grund af de tilbagekaldte penne, vurderer Malene Bagger.
* Fejlen er fundet i produkterne Novomix 30 Flexpen og Novomix 30 Penfill, hvor en del altså har fået for meget eller for lidt insulin i sig.
* I Danmark er der kun tale om partier af den såkaldte Flexpen.
* De fejlfyldte insulinpenne er nu tilbagekaldt, men op mod 4200 er stadig i omløb i 13 lande - inklusiv Danmark.
* Danskere med sukkersyge skal derfor holde øje med, hvilken type insulinpen, de har liggende. Hvis der er tale om de fejlproducerede penne, skal de byttes hurtigst muligt, advarer Diabetesforeningen.
/ritzau/