Hvis tolkeaftalen har hår i suppen, må man kigge på, om aftalen kan finjusteres.
Det mener Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokraterne, efter at det er kommet frem, at en 26-årig afghansk tolk har fået afslag på ophold i Danmark.
- Hvis aftalen ikke fungerer efter hensigten, må vi kigge på, hvordan vi kan få den til at fungere, siger han til Ritzau.
Tolkeaftalen blev indgået i 2013 af den daværende S-R-SF-regering og Venstre, Liberal Alliance og Konservative.
Pakken skulle give tolkene mulighed for at få hjælp lokalt eller visum i Danmark, hvis de opfylder en række kriterier - blandt andet hvis de er i fare efter at have hjulpet Danmark.
- Det er godt, at vi har en aftale. Det skylder vi tolkene. Men når kompetente myndigheder som PET siger, at den pågældende tolk er til fare for rigets sikkerhed, må man også bare tage det alvorligt, siger Henrik Dam Kristensen.
Ligesom sin socialdemokratiske kollega mener SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, at det er værd at kigge på, om tolkeaftalen fungerer efter hensigten.
- Vi er nødt til at kigge på tolkeaftalen igen for at se, om man har administreret den for restriktivt. Grundlæggende er det hensigten at tolke, der hjælper danske soldater, ikke efterfølgende skal komme i klemme, siger Holger K. Nielsen.
Han mener desuden, at man skal respektere PET's afgørelse. Alligevel mener Holger K. Nielsen, at tolken har krav på at vide, hvorfor han kan være til fare for Danmark.
- Hvis PET påstår, at han udgør en sikkerhedsrisiko, har han krav på at vide, hvilke risici der er tale om. PET skal have gode argumenter, hvis de skal udelukke ham, siger Holger K. Nielsen.
Men sådan fungerer det ikke altid hos PET, siger Henrik Dam Kristensen, der i øvrigt er formand i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
- PET behøver ikke altid begrunde afslaget. Det kan afsløre PET's arbejdsmetoder, så man har ikke altid krav på at få begrundet et afslag, siger han.
/ritzau/
