Ryanair vil kræve penge for din håndbagage

Ann Katrine Warren

11 år siden

|

13/08/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Næste gang du skal ud og flyve med Ryanair, skal du måske overveje en ekstra gang, hvor meget du propper i tasken. Lavprisselskabet har allerede indført gebyrer for at tjekke kufferten ind, men nu pønser Ryanair-chefen Michael O'Leary på, om man også skal kræve betaling for håndbagagaen, hvis den skal ligge i bagagaboksene over sæderne. Det skriver Flightglobal.com.

Årsagen er, at kun 19 procent af Ryanairs passagerer medbringer kufferter og tasker, der skal tjekkes ind, siden man indførte gebyrer på servicen. Man forventer, at noget lignende vil ske, hvis det også koster at have de mindre håndbagage-kufferter med ombord.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Tasker, som kan ligge under flysædet, vil stadig være gratis.

Det hele er en del af irske Michael O'Learys store plan, som skal transformere lufthavne, fordi passagererne ikke længere skal stå i tjek-in-køer, lige som selskaber ikke behøver bagagesystemer og heller ikke skal bruge tid på at finde forsvundet bagage. Det vil også give passagererne mulighed for først at ankomme til lufthavnen lige inden afgang.

Iøvrigt mener Ryanair-chefen, at kun fire andre flyselskaber end Ryanair vil overleve i Europa. Han har selv udpeget Air France, British Airways, EasyJet og Lufthansa, som de selskaber der om få år vil være tilbage i europæisk luftfart sammen med Ryanair.

For et par år siden ønskede Michael O'Leary at indføre billige ståpladser i flyvet. Det ville give plads til mange flere passagerer i flyene og prisen ville være omkring 35 kroner per plads. Idéen blev dog ikke hilst velkommen af luftfartsmyndighederne.

I sin iver på at spare penge og presse flere passagerer ind i maskinerne, har lavprisselskabet også tidligere arbejdet på at tage betaling for at bruge toiletterne ombord på flyene. Man mente, at man kunne erstatte tre ud af fire toiletter med sæder, hvis det kostede penge at gå på tønden i luften.