Ronaldo sætter rekord for flest mål i CL-gruppespil

admin

9 år siden

|

09/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cristiano Ronaldo satte en tyk streg under, at han er Real Madrids absolutte stjerne, da han tirsdag aften scorede fire gange mod Malmö FF.

Real Madrid besejrede Malmö FF hele 8-0 og halvdelen af målene blev således sat ind af Ronaldo, som dermed satte rekord for flest scorede mål i gruppespillet i Champions League nogensinde.

11 mål er det blevet til, og det glæder Real Madrid-stjernen, der sammen med resten af klubben har været udsat for hård kritik på det seneste, hvor Real tabte hjemme med 0-4 til FC Barcelona i ligaen for nylig.

- På et personligt plan er jeg glad for endnu en rekord. Vi er vant til kritikken, men vi forbedrer os skridt for skridt. Holdet er bedre og har mere selvtillid. Fem sejre i træk, og vi er i en god stime og skal fortsætte sådan her, siger Ronaldo ifølge AFP.

Real Madrid vandt gruppe A med 16 point foran Paris Saint-Germain med 13 point. Dermed er de to storklubber videre i Champions League.

/ritzau/