Robert Hansen sigtet for brutal vold: Snittede i kvinde med kniv

Emil Martesen

5 uger siden

|

05/12/2024
Nyheder
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Robert Hansen sigtet for brutal vold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske skuespiller Robert Hansen var i mange år kendt og elsket for sin rolle som Viktor i filmserien 'Anja og Viktor'.

I løbet af de seneste år er det dog ikke Roberts karriere, der har trukket overskrifter - men derimod et langt mere alvorligt emne.

Nu er skuespilleren endnu engang havnet på forsiden af de store blade, og det skyldes én særlig grund.

Onsdag formiddag blev den 45-årige skuespiller anholdt på sin adresse på Frederiksberg.

Ekstra Bladet erfarede først nyheden og har herefter talt med kilder, der overværede anholdelsen.

Torsdag formiddag løb grundlovsforhøret af stablen, og her stod den 45-årige tidligere skuespiller over for alvorlige anklager om vold mod en kvinde, som han ifølge sigtelserne gentagne gange har udsat for brutal behandling.

Det skriver Ekstra Bladet.

Grundlovsforhøret torsdag morgen på Retten på Frederiksberg afdækkede tre separate forhold, hvoraf den ene beskrives som særlig voldsom. Her skulle Robert Hansen angiveligt have stukket kvinden i ballen med en kniv.

Forholdene omfatter også andre voldsepisoder.

Ved det andet forhold angiveligt er blevet hevet i håret, kastet mod jorden og sparket på hoften.

Den seneste hændelse, som sigtelserne tager udgangspunkt i, fandt sted onsdag, hvor Robert Hansen ifølge politiet skal have rusket kvinden og spyttet hende i ansigtet.

Sigtelserne blev fremlagt i retten, mens dørene hurtigt blev lukket for yderligere detaljer. Der blev dog ikke nedlagt navneforbud mod Robert Hansen, da dommeren vurderede, at offentligheden allerede kender til sagen.

Robert Hansen var ikke selv til stede i retten, da han ifølge meldinger opholder sig på hospitalet.

Hans forsvarsadvokat, Erbil Kaya, bekræfter, at han repræsenterer Robert Hansen igen i denne sag, ligesom han gjorde det sidste år, da skuespilleren blev dømt for vold mod sin ekskæreste.

Dengang lød straffen på fire måneders ubetinget fængsel, som han afsonede med fodlænke.