Rema 1000 eksploderer i vækst: Åbner 20 nye butikker

Laurids Gjelstrup

4 uger siden

|

20/11/2024
Nyheder
Foto: Tupungato/Shutterstock
Foto: Tupungato/Shutterstock
Rema 1000 eksploderer i vækst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rema 1000 fortsætter med at sætte fart på ekspansionen i Danmark.

Discountgiganten kan nu tælle 423 butikker på det danske marked, og i løbet af 2024 har kæden øget antallet med hele 55 nye butikker.

Denne stigning skyldes især overtagelsen af lokationer fra Aldi, som forlod det danske marked i 2023.

Kommunikationschef Jonas Schrøder skriver på X, at der også er planer om yderligere 20 nye butikker i 2025, hvilket understreger kædens ambitiøse mål.

I 2024 har Rema 1000 desuden flyttet 19 butikker til nye og mere strategiske adresser.

Ekspansionen har ikke kun ændret butikskortet i Danmark, men også skabt betydelige muligheder på arbejdsmarkedet. Med 3000 nye jobs har discountkæden nu 20.000 ansatte fordelt over hele landet.

Med Rema 1000’s massive udbredelse bliver det nemmere end nogensinde at finde lave priser tæt på dig.