Det var tænkt som en måde at give eleverne på landets folkeskoler et afbræk fra bøgerne. Et afbræk med et formål, vel at mærke.
Men det kniber gevaldigt med at få indhold i den understøttende undervisning, som ellers er en af den to år gamle folkeskolereforms grundpiller.
Det skriver Politiken torsdag.
Konklusionen kommer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). En undersøgelse herfra viser, at skolerne mangler pædagogiske retningslinjer for de alternative lektioner.
Kun 55 procent af skolerne i undersøgelsen har et klart fokus for den understøttende undervisning.
- Undersøgelsen viser, at det er for tilfældigt, hvad understøttende undervisning er. Det er ofte den enkelte lærer eller pædagog, som står alene med opgaven, siger Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet hos EVA, til Politiken.
Forskningschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen genkender konklusionen i undersøgelsen.
- Der skal fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger, siger han til Politiken.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen har skolereformen medført flere tiltag, som skolerne ikke har vidst, hvad de skulle stille op med.
Danske Skoleelever har besøgt mere end 90 procent af landets skoler. Her har foreningens formand, Jens Vase, ofte hørt fra elever, at de spilder deres tid, når der er understøttende undervisning på skoleskemaet.
- Understøttende undervisning er ikke tænkt til at være en mærkelig mellemtime, hvor ingen helt ved, hvad der skal ske. Sådan er det på nogle skoler, siger han til Politiken.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) peger på, at undersøgelsen både viser problemer og løsninger.
- Halvdelen af skolerne har åbenlyst ikke nok fokus på, hvad man kan bruge den understøttende undervisning til.
- På den anden side kan man også ud af rapporten se, at der på nogle skoler faktisk bliver arbejdet ret målrettet og systematisk med at få indhold ind i den understøttende undervisning, siger Ellen Trane Nørby til Politiken.
/ritzau/
