Real Madrid tjente 428 millioner på CL-triumf

admin

10 år siden

|

25/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Real Madrid tjente styrtende med penge på forårets triumf i Champions League.

I alt indkasserede den spanske storklub 428 millioner kroner for sidste sæsons arbejde i Europas største klubturnering. Det viser en opgørelse fra det europæiske fodboldforbund, Uefa.

Selv om den franske mesterklub Paris Saint-Germain blot nåede frem til kvartfinalen, så fik pariserne den næsthøjeste udbetaling på hele 405 millioner kroner. Det var en del mere end Atlético Madrid, der nåede frem til finalen. Atlético scorede 373 millioner kroner.

Paris Saint-Germain skal dog aflevere en del af pengene tilbage på grund af brud på reglerne om økonomisk fairplay. Uefa oplyser dog ikke hvor stort et beløb, der skal tilbagebetales.

FC København scorede 160 millioner kroner for sin indsats. Københavnerne måtte forlade turneringen efter gruppespillet.

Real Madrids spanske ligarivaler fra Sevilla vandt Europa League og tjente 109 millioner kroner for den bedrift. Esbjerg, der nåede frem til 1/16-finalerne, kunne stikke en pæn slat på 29 millioner kroner i lommen.

I alt har Uefa udbetalt 6,7 milliarder kroner til de 32 deltagende klubber i Champions League, mens mere end 1,5 milliarder kroner blev udbetalt i Europa League.

/ritzau/