Rasende Katy Perry til avis: I er så upassende

admin

9 år siden

|

26/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad sker der, hvis man tager et tre år gammelt interview med Katy Perry, sætter en frisk dato på og publicerer det i dagens avis? Svaret kom prompte, da sangerinden mandag udtrykte sin harme på det sociale medie Twitter.

- Det er virkelig upassende, når journalister genbruger interviews, der er lavet for tre år siden i en kontekst, der skulle promovere en film, og så bare stempler en ny dato på det, skriver Katy Perry.

Efterfølgende har den 30-årige hitmager desuden angivet navnet på den journalist, der har skrevet den artikel, der lørdag blev bragt i avisen The Daily Telegraph Sydney.

I artiklen fortæller Katy Perry blandt andet om sin kristne opvækst, og hvilken rolle hendes fans spiller i hendes liv og karriere. Derudover løfter "Roar"-sangerinden en del af sløret for, hvordan hun havde det efter bruddet med sin eksmand Russell Brand i 2011.

- Han har ikke talt til mig siden han sendte en sms, hvor han skrev, at han ville skilles. Jeg har ikke lyst til at tale om ham - mine sange siger det, jeg har brug for at sige, siger Katy Perry blandt andet i interviewet.

Artiklen refererer desuden til dokumentarfilmen "Katy Perry: Part of Me" fra 2012. Det var til premieren på denne, at interviewet ifølge Katy Perry oprindeligt blev lavet.  

/ritzau/FOKUS