Rasende gæster stormer ud af Royal Arena: Forsinket med flere timer

Henrik Rothenbücher

45 uger siden

|

11/06/2024
Nyheder
Dette billede stammer ikke fra koncerten i aften - Foto: Presse-fotos.dk
Dette billede stammer ikke fra koncerten i aften - Foto: Presse-fotos.dk
Mange gæster har valgt at forlade arenaen i stor skuffelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdateret med tidspunkt

Forestil dig, at du i mange måneder har gået og glædet dig til det helt store show med Nicki Minaj i Royal Arena, og du har endda brugt rigtig mange penge på at sikre dig en billet.

Derudover har du sikkert også taget godt med tid ud af din kalender, kommet i god tid og måske endda planlagt at møde senere på arbejde i morgen, så du har mulighed for at kunne give den gas til netop denne koncert.

Desværre er ovenstående ikke et fiktivt scenarie, det er tilfældet her tirsdag aften, hvor Nicki Minaj optræder i Royal Arena i København. Eller rettere sagt, hun burde have optrådt.

Rapperen skulle nemlig have været på scenen klokken 20.00, men omkring 22.52 endte det første med, at rapperen gik på scenen. Altså næsten 3 timer senere end hun var planlagt til.

Se og Hør skriver, at flere fans har valgt at forlade arenaen inden koncerten startede, mens andre ikke længere har mulighed for at nå den planlagte transport hjem.

Ifølge Presse-fotos.dk skulle Nicki Minaj først være ankommet fra Oslo til København for kort tid siden, og derfor blev hun altså enormt forsinket.

Det vides ikke, hvordan Live Nation, der arrangerer koncerten, forholder sig til forsinkelse, og hvorvidt det vil være muligt at få refunderet hele eller dele af billetten.

Ads by MGDK