Randers-nedtur: Topscorer skadet i otte uger

admin

10 år siden

|

24/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Randers FC bliver svækket til sæsonstarten i Superligaen, efter at holdets topscorer, Ronnie Schwartz har brækket kravebenet.

Kronjyderne vandt fredag en testkamp med 2-1 over AGF, men sejren blev dyr, da Schwartz kort før tid kom til skade.

- Topscorer Ronnie Schwartz måtte udgå med hvad der efter en røntgenundersøgelse er blevet diagnosticeret som et brækket kraveben. Topscoreren skal nu holde en pause på seks til otte uger, skriver Randers FC på sin hjemmeside.

Ronnie Schwartz lavede ni mål i 15 kampe i efterårssæsonen, men nu kommer han altså til at sidde udenfor i forårets første kampe.

I jagten på en anden målscorer kan træner Colin Todd måske finde opmuntring i, at svenskeren Viktor Lundberg viste målfarlighed ved at lave begge mål mod AGF.

Superligaen genoptages for Randers' vedkommende 23. februar, hvor holdet skal en tur til Viborg.

/ritzau/