Rasmus Paludan gift med drabsdømts eks

Mathias Busekist

171 uger siden

|

07/09/2021
Det viser sig nu, at Rasmus Paludans kone er sædeles kendt i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke længe siden, at Ekstra Bladet afslørede Rasmus Paludans sex-snakke med unge helt ned til 13 år, hvilket han forsøgte at skjule ved i al hast at sige ja til en 21-årig kvinde på Rudersdal Rådhus i Holte. 

Ifølge Rasmus Paludan har de kendt hinanden i et par år, men at det ikke var længe siden, de besluttede sig for at blive gift.

Han meddelte dog kort efter, at han ikke ønskede, at hans kone skulle blive kendt offentligt, hvorfor hun altså ikke blev vist frem, men det viser sig nu, at Paludan sagde ja til en kvinde, der har en særdeles farverig fortid.

Kvinden, som Rasmus Paludan nu kan kalde sin kone, blev nemlig kendt landet over, da hun valgte at stå frem som kæresten til Peter Madsen, den drabsdømte ubådskaptajn, som hun senere blev forlovet med, mens hun ligeså har haft kontakt til Peter Lundin. 

Det skriver Ekstra Bladet

Mange vil blandt andet have set hende medvirke i tv-programmerne "Date mig nøgen" samt "Forelsket i en morder", hvor man i sidstnævnte blandt andet får fortalt, at hun begyndte at skrive breve til Peter Madsen, da hun var 17 år. 

Forholdet, hun har haft til Peter Madsen, tager Rasmus Paludan dog afstand fra. 

"Han tager desuden afstand fra kvindens forhold til Peter Madsen og siger, at hun ikke længere er velkommen til Stram Kurs’ demonstrationer," skrev Redox, da de konfronterede Stram Kurs-stifteren med kvindens forhold til Peter Madsen. 

Rasmus Paludan ønsker heller ikke at sige mere om sin kone, da han ønsker at beskytte hende mod uønsket interesse og mulige trusler på grund af sin egen sikkerhedssituation.