Rammer 89.000: Massiv lufthavnsstrejke i dag

Mathias Nielsen

92 uger siden

|

17/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I flere tyske lufthavne er mere end 600 flyafgange fredag blevet aflyst, da der er en konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skal du ud og flyve i det kommende døgns tid, så skal du være opmærksom - i hvert fald hvis du skal forbi en tysk lufthavn. Fredag vil der over hele Tyskland nemlig blive aflyst hele 681 flyafgange.

Årsagen skyldes strejker, hvilket altså vil påvirke lufttrafikken markant. Der vil være strejke i lufthavnene i Düsseldorf, Köln, Stuttgart og Karlsruhe, skriver TV 2.

Konkret forventes intet mindre end 89.000 passagerer at blive påvirket af fredagens strejke.

Den tyske fagforening Verdi har opfordret ansatte til at strejke, da man ikke har kunne forhandle en aftale på plads om lønnen.

I nogle af lufthavnene vil strejken vare helt frem til tidligt lørdag morgen, så her kan noget af lørdagens trafik måske også blive påvirket.

Som en reaktion på den meddelte strejke har de ramte lufthavne opfordret rejsende til at se status på ens afgang, så man ikke tager forgæves i lufthavnen.

Denne uge har generelt været ramt af strejke i den tyske lufthavnsbranche.

Mandag var der således strejke blandt de ansatte i sikkerhedskontrollen i en række tyske lufthavne, hvilket bunder i en strid om betaling for arbejde om natten samt i weekender og på helligdage.

Verdi er utilfreds med, at tillægget for at arbejde om natten, i weekenden og på helligdage ikke har ændret sig siden 2006 - altså 17 år.

Man har i ti år forhandlet om tillægget, men en løsning har endnu ikke set dagens lys.