Pussy Riot på irsk TV i morgen aften

Aller

|

31/01/2014
De to Pussy Riot-medlemmer Nadezhda Tolokonnikova og Maria Alyokhina optræder i weekenden på TV uden for Rusland. Det bliver første gang siden deres løsladelse i december og den heldige station er irsk. Tolokonnikova og Alyokhina medvirker i den populære vært Brendan O'Connors program >>The Saturday Night Show

Dagens topnyheder

De to Pussy Riot-medlemmer Nadezhda Tolokonnikova og Maria Alyokhina optræder i weekenden på TV uden for Rusland. Det bliver første gang siden deres løsladelse i december og den heldige station er irsk. Tolokonnikova og Alyokhina medvirker i den populære vært Brendan O'Connors program >>The Saturday Night Show<<, der har gjort et scoop med de to punkmusikere, som ifølge TV-stationen RTÉ vil tale om deres modstand mod Ruslands præsident Vldimir Putin og de 18 måneder, de kom til at sidde bag tremmer for en musikalsk protestaktion i Moskvas største katedral. O'Connors program i morgen aften kommer til at handle om det moderne Rusland i lyset af blandt andet den omstridte lovgivning mod homoseksuel propaganda. Økonomen Constantin Gurdgiev er også gæst. Februar bliver i øvrigt en travl periode for de to punkstjerner. De har også indvilget i at holde tale ved en Amnesty International-koncert i New York den 5. februar, hvor Madonna præsenterer dem på scenen. Popdronningen var en af Pussy Riots mest markante støtter mens de sammen med gruppekammeraten Jekatarina Samutsevitj sad fængslet for at tilskynde til hooliganisme og religiøst had.