Danske politikere er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt danskere skal have lov til at slippe for straf, hvis de selv fortæller om deres skattefusk.
Ifølge Lars Bo Langsted, der er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, giver det dog god mening at lade spekulanterne slippe med kun at betale den skat de skylder og undgå andre sanktioner.
- Hvis ideen er at få så mange midler som muligt frem i lyset, hvilket jeg synes er en fornuftig ting, så skal man nok skele til Sverige, siger han og uddyber:
- Den svenske model har givet pote. Her skal de tilbagebetale den skat, de skylder, men bliver ikke straffet derudover, hvor vi jo i Danmark vil have både i pose og i sæk.
Lars Bo Langsted hæfter sig ved, at der i den tidligere skatte-amnesti-ordning, der udløb i 2013, ikke var tale om et reelt amnesti.
De, der frivilligt oplyste om deres skattely, slap for at komme ind at bure, men risikerede at skulle betale betydeligt mere, end de havde stående i skattely, på grund af en massiv bøde.
En ny ordning kan derfor have flere fordele, vurderer Lars Bo Langsted.
- Det kan have den effekt, at man får formuerne frem i lyset. Så kan man sige, at de, der ikke har meldt sig nu og vil spare de sidste dråber, dem kommer vi efter med bål og brand.
- Det giver penge i statskassen, og det legaliserer folk, som i meget vidt omfang faktisk gerne vil legaliseres, siger professoren.
Lørdag opfordrede flere skatteadvokater til en ny amnestiordning, fordi de får henvendelser fra adskillige danskere, der gerne vil afregne deres skat med staten, men afholder sig fra det på grund af udsigten til hårde straffe.
Forslaget møder dog både modstand og opbakning i Folketinget.
De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, kalder det en win-win-situation, og Enhedslisten er også klar til at indføre en amnesti-ordning, mens Dansk Folkeparti er helt imod og vil ikke "belønne skattespekulanter med et nyt smuthul."
Hos Radikale afventer man stadig evalueringen af den gamle ordning.
Har man unddraget et skattebeløb på 250.000 kroner, står man til betinget fængsel og en bøde. Har man unddraget over 500.000 kroner, lyder straffen på ubetinget fængsel og en bøde.
/ritzau/
