Universiteterne skal passe på med udelukkende at regulere deres optag af nye studerende efter ledigheden blandt dimittender inden for de enkelte fag.
Det siger en professor i uddannelsesvidenskab, efter universiteterne har annonceret, at de fremover vil koordinere reguleringen af optaget.
- Jeg synes, det er fint og også på tide, at der kommer et koordineret tiltag, men jeg synes, man skal passe på med at fokusere for meget på dimittendledigheden, siger Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet til Ritzau.
Ifølge Berlingske har det nye samarbejde premiere allerede i år, hvor reguleringen af studiepladser vil ske på baggrund af arbejdsløshedstal, som er gjort kort efter eksamen.
Senere vil universiteterne sammen med Uddannelsesministeriet opgøre ledigheden blandt dimittender to til tre år efter, de har forladt læreanstalterne.
Men det er en farlig fremgangsmåde, mener Palle Rasmussen.
- Dimittendledigheden afspejler kun den aktuelle situation, som kan ændre sig i løbet af den tid, det tager at uddanne nye studerende, påpeger professoren.
Han mener i stedet, at man bør se på den gennemsnitlige ledighed over fem eller 10 år efter eksamen, så man kan identificere, hvor der er vedvarende problemer. På den måde risikerer man ikke at overreagere på konjunkturudsving.
Samtidig viser historikken, at det danske arbejdsmarked selv er med til at regulere eventuelle skævheder i de unges uddannelsesvalg.
- Vi har en temmelig høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så folk fra forskellige fag kan godt glide ind over andre fagområder og blive ansat, siger Palle Rasmussen og peger på et eksempel:
- Det så vi tilbage i 80'erne, hvor man havde man en høj ledighed blandt humanister, som udlignede sig gradvist.
/ritzau/
