- Det var lidt for tæt på!
Sådan skriver australske Wayne Perske på sin Facebook-profil. Han havde nemlig booket billet til Malaysia Airlines' fly MH370, der 8. marts forsvandt sporløst kort efter take of i Kuala Lumpur.
Læs også: Skuffelse: Bjærget vraggods var ikke fra MH370
Wayne Perske havde været i den malaysiske hovedstad og spille golf, og skulle videre til en turnering i Beijing, hvor han skulle være med i første kvalificeringsrunde. Men i døgnet op til flyets forsvinden, fik han at vide, at han i stedet skulle deltage i anden kvalificeringsrunde. Han fløj derfor hjem til familien i Brisbane i Australien. Det skriver stuff.co.nz.
- Jeg føler mig ekstremt heldig, siger han.
- Det har på en måde bare eskaleret i løbet i de mange dage, de stakler har været væk, hvor jeg bare har tænkt på, hvad der kunne være sket.
Læs også: Familier til forsvundne flypassagerer er i dyb sorg
- Det er en mærkelig følelse. Efter at haft rejst verden rundt for at spille golf i 15 år, så er det en af de ting, der kun sker for andre, siger han.
Flere lande deltager i eftersøgningen af flyet. I dag har man bjærget vragrester i det indiske ocean, men det viste sig, at det ikke stamemde fra MH370.