Præsident François Hollande siger i tv-tale, at hans indenrigsminister, centrumpolitikeren Manuel Valls, skal være ny premierminister i Frankrig.
Hollande fastslår samtidig, at Frankrig må overbevise EU om, at det kæmper for at skabe vækst og forbedret konkurrenceevne, og han foreslår i den forbindelse en solidaritetspagt, som omfatter skattenedsættelser.
- Frankrig må handle for at rette op på underskuddet på det nationale budget, siger Hollande, efter at hans socialistiske parti har lidt et ydmygende nederlag ved søndagens lokalvalg.
/ritzau/AFP