Det har længe svirret med rygter om, hvem der skal afløse Anders Fogh Rasmussen som Nato's generalsekretær til efteråret. Fredag eftermiddag blev det bekræftet.
Den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg, der blev verdenskendt for at forsone og samle en nation efter terrorangrebet på Utøya i 2011, er blevet udnævnt til den prestigiøse post.
Hvis det på nogen måde er muligt at blive født til at være politiker, så er det netop, hvad Arbeiderpartiets formand blev i 1959.
Stoltenbergs far, Thorvald Stoltenberg, bestred mange vigtige poster i Arbeiderpartiet og var i perioder henholdsvis Norges forsvarsminister og udenrigsminister.
Moderen, Karin Stoltenberg, var også aktivt medlem af Arbeiderpartiet.
Således lå det også i kortene for Stoltenberg at gå ind i politik, og allerede som 14-årig gik han til sine første politiske møder.
Han måtte dog vente til 1993, før han blev valgt ind i Stortinget.
I perioden 2000-2001 overtog Stoltenberg statsministerposten for første gang, efter at Kjell Magne Bondeviks borgerlige regering var gået af.
Og i 2005 blev Stoltenberg valgt af befolkningen som statsminister, men på trods af stor anerkendelse for sine ledelsesevner omkring Utøya-tragedien havde Stoltenberg ikke så godt fat i de norske vælgere, at han formåede at bevare magten ved det seneste stortingsvalg.
Ikke desto mindre er netop de to perioder som Norges statsminister ifølge iagttagere en af grundene til, at 55-årige Stoltenberg har været et oplagt til at stå i spidsen for Nato.
- Stoltenberg har over 10 års samlet statsministererfaring. Han har en meget stor international erfaring, og han kender mange af Natos regeringschefer, sagde Harald Stanghelle, politisk redaktør på den norske avis Aftenposten, tidligere på ugen til Ritzau.
- Han har et personligt godt forhold til præsident Barack Obama og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som han har mødt flere gange, pointerede redaktøren.
Det er også muligt, at Norges nylige kontakt med Rusland kan have påvirket beslutningen om at gøre Stoltenberg til Nato-chef, mener Harald Stanghelle.
I 2010 indgik Stoltenberg en aftale med Rusland om en delelinje i Barentshavet, der har været stridigheder om i mere end 40 år.
/ritzau/
