Pornostjernernes bedste råd: Sådan får du en karriere i hudfilm

Lotte Sørensen

10 år siden

|

23/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du forestiller dig, at pornostjerner ubekymret dyrker sex dagen lang, kan du tro om igen. For livet som hudfilmsskuespiller er mere kompliceret som så.

Derfor har en nystartet brancheorganisation, APAC, lavet en video med tips til spirende pornotalenter, som du kan se under denne artikel. Her fortæller stjerner som Nina Hartley, James Deen og Asa Akira om alt fra skat, kønssygdomme, kontrakter og personlige grænser.

Læs også: Sexologen svarer: Hjælp - jeg er blevet afhængig af porno

Det vigtigste at huske er, at porno ligesom diamanter varer for evigt.

- Det vil påvirke dine fremtidige job- og karrieremuligheder og forhold, siger Stoya.

Det hænger sammen med, at det ender på nettet, og at man kan være sikker på, at man vil blive genkendt af venner og familie, uanset hvor kreativt ens kunstnernavn er.

Det at være pornostjerne er en freelancekarriere, påpeger Nina Hartley. Nogle gange arbejder man meget, andre gange overhovedet ikke. Desuden kan man ikke møde på arbejde, hvis man er syg, og det er derfor vigtigt at have en god opsparing - gerne nok til at dække tre måneders udgifter.

Læs også: Pas på klatten: Pornostjener skal bære sikkerhedsbriller

Aflønningen sker oftest med check, og det kan være udfordrende at holde styr på, hvor meget man skal betale i skat, så James Deen anbefaler, at man hyrer en revisor.

Stjernerne mener, at det er vigtigt kun at gøre ting, man har det godt med. Og føler man, at man bliver underbetalt, skal man ikke være bange for at forhandle.

Pornoskuespillerne anbefaler desuden, at man nøje notere alle sine sexpartnere foran kameraet og derhjemme skriftligt. Skulle man blive ramt af en kønssygdom, skal man kunne komme i kontakt med dem.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se flere af pornostjernernes gode råd her: