Politikere er enige: Indfør cannabis på sygehusene

Morten Larsen

430 uger siden

|

23/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I fremtiden kan du måske få cannabis på sygehuset.

Medlemmerne af Region Syddanmarks sundhedsudvalg vil i aften drøfte muligheden for at tilbyde medicinsk cannabis til syge borgere i regionen - en røgfyldt tanke, der lader til at have positiv opbakning i udvalget.

- Det kan dulme smerter og gøre tingene nemmere for nogle borgere, som har det rigtig svært. Derfor er jeg åben over for at lave nogle forsøg, siger Holger Gorm Petersen, der er medlem af partiet Nye Borgerlige, til DR Syd.

Også formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Poul-Erik Svendsen fra Socialdemokraterne, er positiv over for ideen med at behandle patienter med cannabis.

Læs også: Forskere chokerer: Mennesker har indtaget cannabis i over 10.000 år

Tilbage i oktober 2015 kom Alternativet med et forslag om at legalisere brugen af medicinsk cannabis i Danmark.

I Region Syddanmarks sundhedsudvalg deler De Radikale samme holdning som Socialdemokraterne og Nye Borgerlige, da partiet også er åbne for forslaget.

Hverken Dansk Folkeparti, Venstre eller de Konservative har endnu taget stilling til spørgsmålet om lovlige cannabis, mens man i det jyske regionsråd finder opbakning fra både Enhedslisten og SF. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: