Sydøstjyllands Politi var massivt til stede i det centrale Kolding onsdag ved middagstid.
Årsagen var en voldsom hændelse, hvor flere politivogne og en ambulance var synlige på stedet.
Det skriver Presse-fotos.dk.
Politiet meddelte på det sociale medie X, at de arbejdede på at afklare omstændighederne omkring hændelsen:
"I forbindelse med en hændelse i det centrale Kolding er vi i øjeblikket talstærkt til stede i byen. Vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt", skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Mand skudt i benet
Ifølge en opdatering fra politiet er en mand blevet skudt i benet.
Politiet vurderer, at der ikke er nogen fare for de borgere, der befinder sig i området. De er i gang med undersøgelser for at klarlægge det præcise hændelsesforløb:
"Vi er i gang med undersøgelser mhp. at afklare det nærmere forløb. Sydøstjyllands Politi vurderer ikke, at der er nogen fare for borgere, der befinder sig i området".