Politiet har anholdt en person i forbindelse med Fields-skyderiet

Nicolai Busekist

129 uger siden

|

03/07/2022
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En person er blevet anholdt efter skyderiet i storcenteret Field's.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag aften har der været et skyderi i storcenteret Field's, der ligger på Amager i København.

Københavns Politi har meldt ud, at flere personer er blevet ramt af de skud, der er blevet affyret.

Nu har de meldt ud på det sociale medie Twitter, at der er blevet anholdt en person i forbindelse med skyderiet.

Til trods for anholdelsen har det dog ikke været muligt for politiet at fortælle mere om den anholdtes identitet.

"En person er anholdt i forbindelse med skyderiet i Fields. Vi har for nuværende ikke mulighed for at fortælle mere om vedkommendes identitet," skriver de på det sociale medie.

På trods af, at der nu er blevet anholdt en person i forbindelse med skyderiet, er de fortsat talstærkt til stede i storcenteret, hvilket de formodes at være i de næste timer.

De fortæller desuden, at de er i færd med at danne sig et overblik over situationen, og at de vil opdatere, når de ved mere.

"Vi er massivt til stede i Fields og arbejder på at danne os et overblik. Vi opdaterer her, så snart vi kan," skriver Københavns Politi.

Københavns Politi har endnu ikke meddelt noget om, hvorvidt de personer, der er blevet ramt af skud, er afgået ved døden eller ej.