Politiet advarer mod tricktyve: Følg disse enkle råd

Christina Ledertoug

441 uger siden

|

01/06/2016

Dagens topnyheder

Det er ikke kun sommerklædte danskere, der i øjeblikket udnytter det gode vejr, det gør trick- og gadetyvene også.

Til Dagens.dk fortæller Claus Buhr, fra Københavns Vestegns Politis kommunikationsafdeling, at de  typisk oplever, at tricktyvene er mere synlige i gadebilledet om sommeren, mens de om vinteren oftere dukker op på folks hjemmeadresser.

- Trick- og gadetyverierne ligger på et nogenlunde konstant niveau året rundt, men om sommeren ser vi dem oftere i gadebilledet end om vinteren, siger Claus Buhr til Dagens.dk

Han oplyser også, at de langfingrede oftere går efter de ældre medborgere.

Læs også:Politiet efterlyser tre unge kvinder for tricktyveri

Ifølge Københavns Vestegns Politi skal man være meget opmærksom på typen af tricktyverier, hvor gerningsmænd vil forære halskæder eller andre smykker, da denne fremgangsmåde ofte er gennemgående i lignende sager lige nu.

Tricktyverierne fungerer således, at tyvene ombytter personers egne smykker med falske guldhalskæder.

Derfor opfordrer Københavns Vestegns Politi borgerne til at følge disse enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.

• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.

• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.

• Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme. Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: på 114 eller ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: