Den tidligere politichef i den mellemamerikanske stat Guatemala er fredag idømt fængsel på livstid i Schweiz for mordet på syv mennesker i sit hjemland.
Den 43-årige Erwin Sperisen har både schweizisk og guatemalansk statsborgerskab, og han har i længere tid boet i Geneve.
Han kan efter schweizisk lov ikke udleveres til retsforfølgelse i Guatemala.
Men under samme schweizisk lov kan enhver statsborger i alpelandet blive tiltalt og dømt for forbrydelser, der er begået i et andet land.
Han er dømt for at have myrdet fanger i et fængsel for knap 10 år siden.
/ritzau/AFP