Plums pony er ikke alene: Vi vader i sager om dyremishandling

Michael Lauritsen

|

26/06/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når gerningsmændene til pony-slagtningen på en strand i Tisvildeleje får deres dom, så tjekker de samtidig ind i en klub, hvis medlemstal er stødt stigende. Flere og flere sager om grov dyremishandling ser nemlig dagens lys.

Dyrenes Beskyttelse fik i fjor godt 8500 henvendelser. Næsten 2000 endte som dyreværnssager.

I statistikken skelnes ikke mellem sager af mildere og grov karakter. Men dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen, vurderer alligevel, at antallet af helt grove sager om dyremishandling som den i Tisvildeleje er stigende.

- Et slag på tasken, så har vi vel efterhånden 25 af sådanne sager om året, siger han til Dagens.dk og understreger, at han ikke kan dokumentere påstanden.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

Så sent som i denne måned blev en 54-årig mand idømt 20 dages betinget fængsel og frakendt retten til at have med dyr at gøre i to år, efter at han tilbage i februar 2012 skar halsen over på sin udlejers hund.

Når folk bliver tiltalt efter dyreværnsloven, så er der et gradueringsskema, hvor man vurderer, hvor grov sagen er.

Den første gruppe er, hvis der er en ulempe for dyret. Det næste er uforsvarlig behandling af dyret. Derefter kommer uforsvarlig behandling af dyret. Og til sidst groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Ifølge Jens Svenningsen er det for få sager, som ender med en frakendelse af retten til at holde dyr.

- Man skal helt op i de sidste to gradueringer, før man kan tale om at frakende. For i retslig praksis er det sådan, at der næsten skal døde dyr på bordet, før det kan komme på tale, siger han.

HER ER ET OVERBLIK OVER DE MEST MAKABRE SAGER FRA 2013: